THE AMERICAN PRESIDENTIAL ELECTION
1. Formål
Eleverne skal opnå viden om am. samfundsforhold - specifikt i forbindelse med det am. præsidentvalg 6. nov. 2012
2. Læringsmål
- generel viden om det am. valgsystem
- viden om de vigtigste am. partier, kandidater, valgprogram/politikker
- analyse af valgresultater
- træning af lytteforståelse (videotekst)
- ordforråd - opbygning af samfundsfaglig glosebank
- læsetræning
- mundtlig udtryksfærdighed
- skriftlighed - blogindlæg - diskutere forskellige politikker...
3. Målgruppens forudsætninger
Materialet henvender sig til 1., 2., 3. årgang - og skal følgelig differentieres til de enkelte årgange mht sværhedsgrad af tekster, opgavetyper etc.
Eleverne forudsættes at have et basalt kendskab til am. samfundsforhold.
Elevernes motivation for at arbejde med emnet, er at det er aktuelt og af global interesse - forekommer også i de danske nyhedsmedier - lægger op til tværfagligt samarbejde med f.eks. samf.fag, iø, historie, dansk.
4. Egne forudsætninger: kendskab til/brug af: google.docs, youtube, e-tekster, podcasts.
Vi ønsker at blive fortrolige med wikis og anvendelse af blogs
5. Forløbets overordnede organisering
vi ønsker at oprette en wiki - The American Elections 2012
Tidsforbrug: ca 5 dobbeltlektioner inden valget - 5 dobbeltlektioner efter valget
blended learning med både asynkron (oprettelse af wikis) og synkron læring
Det ser nydeligt ud!
SvarSletTak...ses imorgen
SletKære alle tre
SvarSletDet ser godt og spændende ud! Forestiller I jer, i forhold til den overordnede organisering, at eleverne skal arbejde i grupper, eller er det et fælles arbejde på klassen? Evt. en kombination?
Er det jeres intention at bruge wikien indenfor både den instruktivistiske, den konstruktivistiske og den socialkonstruktivistiske undervisningsform - eller skal der også anvendes andre værktøjer/materialer?
Mvh
Niels Jakob
Kombinationen af arbejdsformer
SvarSletStart - konstruktivistisk - intro valgsystem, politiske system, partier.....afhængigt af målgruppe = differentiering
Derefter konstruktivistisk i grupper - deling og generering af viden via opgaver
SvarSletSlutteligt socialkonstruktivistisk - blogindlæg produktion af wikis - cl inspirerede øvelser
Det er ambitiøst. Vi når her at producere det vi kan nå velvidende at vi ikke når lige nu at producere og afprøve materiale til alle tre årgange under hensyntagen til alle und. Former
Ses imorgen
HUSK sus storgaard er med i vores gruppe!! du bedes tilføje hende til "etiketten" på bloggen og invitere hende "inden for" :-)
SvarSletHej jakob
SvarSletvi har afprøvet socrative som testredskab i forskellige klasser i forskellige fag!
vi må konstatere at det især egner sig til sprog på begynderniveau, hvor ordforråd stadig er begrænset. i engelsk som de altid har på a-niveau producerer de meget sprog og faget er langt mere diskuterende end det er faktabaseret!
i spansk og tysk kan det bruges til f.eks. glosetræning og enkelte småbidder af oversættelser - det kan bruges til at få svar "live" op på tavlen som eleverne så kan forholde sig til.
vi bruger ikke test der er multiple choice baseret.....det giver ikke ret meget mening i forhold til bekendtgørelsens læringsmål for engelsk niveau A.
mange hilsener nina, sus, marie, heidi
Hej Heidi
SvarSletJeg har tilføjet Sus i etiketten - hun burde have adgang til bloggen. Hvis det ikke er tilfældet, må hun lige maile mig.
Jeres erfaringer med Socrative stemmer godt overens med tanken om, at det primært egner sig til brug i en instruktivistisk undervisningsform, hvor der er ét korrekt svar (underviseren er ekspert, som har formidlet sin viden til eleverne - og det kan herefter testes, om de har forstået den).
I forhold til jeres valgte emne og overordnede forløbsbeskrivelse, kunne man måske bruge Socrative til at teste, om eleverne har opnået forståelse for de emner der er indeholdt i introduktionen; valgsystem, politiske system, partier?
Socrative og multiple choice test kunne måske desuden bruges i forbindelse med øvelser i grammatik i, hvor der jo i bekendtgørelsen er krav om, at eleverne kender hovedreglerne?
Mvh
Niels Jakob
Hej Niels Jakob
SvarSletIdéen med grammatik er fin - den vil vi afprøve ved lejlighed.
I mellemtiden har vi afprøvet testen "spacerace" i socrative. Det viste sig, at den kun kunne gennemføres som multiple choice, hvis spændingen skulle bevares og eleverne løbende skulle kunne se raketternes og dermed deres egen placering i konkurrencen. Som sagt ovenfor er multiple choice ikke særlig anvendelig i forbindelse med engelsk.
mvh. Heidi, Marie, Nina og Sus
Hej alle
SletDet er korrekt, at Space Race skal bruges med Multiple Choice spørgsmål, da det kræver at der er et rigtigt svar, før man kan give point. Jeg synes stadig godt man kan argumentere for, at MP spørgsmål kan give mening i engelsk - fx i forbindelse med træning af grammatik. Generelt er MP test anvendelige indenfor den instruktivistiske undervisningsform, hvor der kan tales om 'korrekt viden'
Mvh
Niels Jakob
Hej Niels Jakob m.fl.
SvarSletVi har tænkt os at afprøve jeopardy.labs som konstruktivistisk værktøj. Først overvejede vi at benytte os af en hjemmeside om det amerikanske valg, f.eks. www.upfront.scholastic.com
og ud fra denne konstruere deres eget spil, men det ville blive for tidskrævende for eleverne at sætte sig ind i alle elementer af en sådan hjemmeside. Derfor besluttede vi at vælge et par tekster, som eleverne får for som lektie. Ud fra disse skal de så udforme deres eget spil. For at sikre relevans i spørgsmålene, vil vi udvælge passende kategorier. Det er tanken, at eleverne deles i ca. 5 grupper, og at de efter 1 lektion er klar til en fælles omgang jeopardy, hvor de står for spørgsmål og svar. Ved at de selv laver quizzen, håber vi at aktivere dem og at de opnår en større læring ved selv at arbejde med stoffet og udvælge relevante delelementer. Samtidig vil de også blive mere motiverede til at deltage i spillet, når de selv har del i det - håber vi:-)
mvh
Heidi, Marie, Nina og Sus
Hej alle
SletDet lyder godt med Jeopardylabs. Har I tænkt, at eleverne skal arbejde sammen i grupper om udviklingen? Den konstruktivistiske undervisningsform er jo kendetegnet ved, at eleverne arbejder individuelt. Måske I kunne overveje denne arbejdsform, og lade eleverne udvikle et spil hver?
Mvh
Niels Jakob